Fysiurgisk massage er en professionel, dybdegående og behandlende massageform, der tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning af muskler, knogler, sener og ledbånd samt deres funktioner.
Massagen arbejder målrettet med muskler, sener og led for at afhjælpe smerter, lindre spændinger og genoprette kroppens naturlige balance. Den kombinerer teknikker såsom dybdegående tryk, stræk og blide bevægelser, der er med til at stimulere blodcirkulationen og fjerne affaldsstoffer fra kroppen.
Dette gør fysiurgisk massage ideel for dig, der oplever muskelspændinger, smerter fra overbelastning eller blot har behov for at genoprette balancen i krop og sind. Massagen kan også hjælpe med at forbedre kroppens fleksibilitet og mobilitet, hvilket gør den velegnet for både aktive sportsudøvere og personer med stillesiddende arbejde.
Positive virkninger ved fysiurgisk massage
Øger blodgennemstrømningen i musklerne
Afhjælper spændte, stive og ømme muskler
Er effektiv mod spændingshovedpine samt nakke-, skulder-, lænd- og rygproblemer
Afhjælper tennisalbue og løberknæ
Stimulerer venepumpe- og lymfesystemet
Udskiller affaldsstoffer fra muskelvævet
Afhjælper sportsskader
Giver øget bevægelighed i muskler, sener og led
Virker afstressende for kroppen
Medvirker til fysisk og psykisk velvære
Bivirkninger til behandlingen
Fysiurgisk massage er en sikker behandling med få bivirkninger. Der kan dog ind imellem opstå reaktioner på behandlingen som følgende:
Ømhed i det behandlede område optræder midlertidigt og forsvinder inden for et par dage.
Træthed og døsighed opstår på grund af den afslappende og beroligende effekt, massagen har på nervesystemet. Det kan derfor anbefales at hvile og hydrere efter behandlingen.
Svimmelhed og kvalme kan skyldes fald i blodtrykket og den dybe fysiske manipulation af vævene. Det anbefales at sidde lidt og hydrere. Som regel aftager det hurtigt.
Blå mærker kan opstå, hvis der har været anvendt stort tryk i et område. Giv mig endelig besked herom.
Læs mere om behandlingen fysiurgisk massage og processen her.
Trænger du blot til en god til en god velvære massage, kan du læse mere her.
Kroniske sygdomme
Du bedes ved henvendelse ALTID, uanset hvilken type massage du vælger, oplyse om kroniske sygdomme/lidelser samt medicinforbrug, idet det kan have betydning for behandlingen.
NB!
Mine behandlinger og vejledninger må ikke træde i stedet for lægeordineret medicin, rådgivning og behandling.
Syge personer og personer med alvorlige sports- og arbejdsskader henvises tilbage til relevante behandlere inden for det etablerede sundhedsvæsen.